Vi skal lede grundigt, for at finde en færdighed, der har så bred en “nytteværdi” som det at kunne kommunikere (herunder samtale) godt. Ok medgivet, kategorien er lige lovlig bred – for hvad vil det sige at “kommunikere godt”? – men pointen er: det kan næsten altid betale sig at træne / reflektere over/ få feedback på sine kommunikations- og samtalefærdigheder. Som leder, som kollega, som professionel i arbejdet med andre mennesker, som menneske…
Kommunikations- og samtaletræning kan tage flere former. En af de mest effektive er måske at arbejde med den form for direkte og konkret feedback der kan opstå, når der arbejdes med optagelser af ens egen kommunikation, med kamera eller blot auditivt. Som altid, når der arbejdes med direkte feedback, skal det gøres på en tryg og respektfuld måde, samtidig med at vi holder fast i væsentlig feedback og læringspotentiale.
Peter Stokholm
Cand.Psych.aut.