Ja, nogle gange udvikler vores relationer sig desværre på en måde, så de opleves overvejende eller helt igennem negative og vi ophører med at være åbne, men begynder i stedet at bekæmpe – med de særdeles skadelige konsekvenser det kan have, for den ene part, for begge parter, for gruppen omkring dem, ja endda for hele arbejdspladsen, hvis aktørerne har centrale placeringer. Alt efter sagens kerne, magtfordeling m.m. kan konflikten være mere eller mindre synlig, mere eller mindre balanceret, mere eller mindre eskalerende. Mobning kan i den forbindelse også ses som en konflikt, hvor magtfordelingen blot har en ensidig overvægt – med andre ord, har også mobningen ofte rod i elementer af uenighed og forskellighed, som egentlig burde og skulle kunne løses ved hjælp af den basale, åbne dialog og forhandling.

Men det at genåbne den gode dialog og forhandling er selvfølgelig rigtigt, rigtigt vanskeligt, når en konflikt har bare en vis historie bag sig og de fleste af de involverede har mistet den neutralitet, der kunne gøre det muligt at få dialogen i gang igen. Velmente forsøg på at hjælpe, bliver let opfattet som partsindlæg, som kritik eller på anden vis negativt. Her skaber det ofte ny bevægelse at få en ind udefra, som repræsenterer en neutral historie og som er trænet i kommunikationsmetoder, der kan styre nogenlunde uden om faldgruberne i kommunikationen. Potentielt set sparer man sig her for mange penge og mange ar!

Ring/skriv og få en snak om hvad din / jeres situation er, om hvad der kunne være de mest oplagte veje fremad og hvilken form for rådgivning der kunne være brug for her.


Helle Lund

Cand.Psych.Specialist i psykoterapi.

Peter Stokholm

Cand.Psych.